Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave

Når vuggestuebørnene nærmer sig tre år, skal de begynde i børnehave. Rigtig mange af vores børn går videre i børnehave i vores egen klynge, men vi har også et stærkt og godt samarbejde med andre børnehaver i området. 

Når et barn holder op i vuggestuen, holder vi "farvelfest" på stuen. Vi pynter op, og barnet har som regel noget med til uddeling på stuen (efter aftale med personalet).

Det er vores ønske og håb, at alle de børn og forældre, vi har haft "mellem hænderne", vil huske vuggestuetiden som en glad, sjov, god og tryg tid. En periode i barnets liv, hvor der var mulighed for udvikling i samspil med jævnaldrende. En tid, hvor det enkelte barn blev mødt af engagerede, nærværende og ansvarlige voksne, der tog sig tid til at lytte og drage omsorg. Vi håber, det er lykkedes for os at respektere barnet som en individuel personlighed og med et godt tilhørsforhold til en gruppe jævnaldrende. Vi håber, vi har medvirket til at skabe en god og sund selvværdsfølelse hos barnet og samtidig lært det at vise hensyn og forståelse for andre. Derigennem tror vi, at barnet vil være godt rustet til at drage ud i "den store verden", som for de allerfleste er børnehaven.