Evaluering maj 2021

Vores typer af dokumentation

• Billede-dokumentation
• Video (begrænset, da forældrene har svært ved at se det derhjemme).
• Dagbog

 

Materialer til sprogarbejdet  

• Fri for mobberi
• Noahs rejse (se bilag 2 – dagbog viser, hvordan vi har arbejdet med Noah’s rejse)
• Bøger (dialogisk læsning)
• Sprogtrappen (hænger i p-stuen og skal rundt på stuerne, så man altid har den lige ved hånden).
• Konkreter
• Sange med fagter og bevægelseslege (fx ”Højt som et hus”) (Se bilag 3 – dagbog viser, hvordan vi blandt andet fordyber os i sang og hvilke andre områder, der kan stimuleres igennem sprogarbejdet)
• Babytegn
• Piktogrammer

Hvilken viden får vi ud af dokumentationen? Hvad kan vi se, høre, læse?

Vi kan som personale blive bedre og udvikle os, når vi har vores dokumentation at læne os op ad. Dokumentation er med til at lære os, hvor vi står, hvor vi har været og hvor vi kan komme hen. Det kan hjælpe os til at være kritiske og reflektere over vores arbejde med sprog.

Vi har mapper i personalestuen med aktiviteter og forløb. Mapperne indeholder en beskrivelse fra læreplanerne om det rette tema, information skrevet ud til forældrene, uddrag fra dagbøger, billeder, forskellige aktiviteter indenfor temaet, materialer til aktiviteterne, udvalgte fokusord, sange med fagter, bevægelseslege, bøger hertil samt fakta. Mapperne er i den grad håndgribelige og står som et færdigt produkt. Dog vil der altid være plads til tilføjelser eller ændringer i sammenråd med alle personaler i huset. På den måde holder vi både fast i det vi allerede ved og gør, men vi udvikler os også i takt med, at vi bliver mere erfarne. Vi har også mulighed for, at bruge en mappes opbygning til at skabe et andet projekt inde for samme tema og område, hvilket gør at alle kan være med. Vi er forskellige, men alle kan være med på hver deres måde og derfor får alle mulighed for, at gøre noget. Så dokumentationen er bl.a. også med til at hjælpe personalet til fordybelse i diverse projekter.

Dokumentation er også vigtigt i forældresamarbejdet for det sprogudviklende arbejde, da det er med til at styrke forældresamarbejdet, fordi det skaber et fælles sprog mellem vuggestue og hjemmet. Forældrene får igennem dagbogen informationer og viden, som inddrager dem i deres barns hverdag i vuggestuen. Herved kan forældrene have en dialog omkring og fokus på det, som er sket i vuggestuen. Det nedenstående uddrag fra en dagbog skrevet den 23.2.2021, viser kommunikationen mellem os og forældrene. Vi informerer om, hvad vi har lagt vægt på hos os bl.a. af fokusord, som forældrene kan tage med i deres dialog derhjemme:  

”I går (mandag) og i dag har vi lavet vores egne versioner af mus. Nu har vi været sammen med musene i to uger og kigget på deres kroppe, øre, næse og øre, så vi sluttede to lærerige musse-uger af med at skabe vores egne mus. Hvordan er det egentlig en mus ser ud? Det kom der mange spændende udgaver af” uddrag fra dagbog d. 23.2.2021

Det følgende uddrag viser en lidt mere konkret dokumentation af, hvilket barn, der har gjort hvad. Det er ofte en metode vi gør brug af i vores dagbøger, for at tydeliggøre over for forældrene, hvad deres barn har lavet og derved har mulighed for, at gøre dialogen i hjemmet endnu skarpere:

”Vi startede med at finde gummiringe frem, som vi sang lidt om. Hvor gemte gummiringen sig henne? C syntes, at den skulle gemmes på armen. M syntes, at den skulle gemmes på håret og D syntes at den skulle gemmes på hovedet.” Uddrag fra dagbog d. 23.10.2020

Uddragene illustrerer, hvordan vi med dagbøgerne kan skabe et fælles sprog imellem vuggestuen/hjemmet, hvor forældrene kan starte en dialog med udgangspunkt i barnets hverdag og barnet derfor kan forholde sig til det, forældrene fortæller, fordi de har oplevet det og kan genkende det. Billede-dokumentationen kan sammen med dagbogen styrke viden om barnets hverdag og visualisere dialogen.

Dokumentation i børneperspektiv

Alle dokumentationsformerne kan bruges i forhold til børneperspektiv. Det afgørende er, hvordan det bliver gjort. Billedet af barnet ved garderoben er med til at skabe dialoger mellem barn-voksen, samt barn-barn, om hvis plads det er, både egen og hinandens og hvem de forskellige børn er. Ligeledes også hvilket tøj, man har hængende i sin garderobe. Dette er sprogudviklende, men det giver samtidig børnene en mulighed for, at se og være opmærksomme på hinanden; hvem er jeg? Hvem er mine venner? Hvem er jeg i forhold til mine venner?

Dokumentation i form af billeder og dagbog forbinder vuggestuedagen med hjemmet. Når en dagbog og billeder bliver delt med forældrene, kan forældrene følge med i barnets hverdag og derudfra få en konkret viden om, hvad barnets dag har indeholdt. Som tidligere nævnt, er dette sprogudviklende, da det styrker dialogen ud fra barnets bevidsthed og genkendelighed fra vuggestuedagen og bestemte ord kommer i fokus.

På stuerne støder vi også på dokumentation af aktiviteter og forløb. Vi hænger billeder op eller det børnene har lavet på væggene. Til billeder bliver der tilføjet ord, som er rettet til sprogarbejdet. Derfor står der enkelte ord i fed skrift, så det henvender sig til børnenes læring om ord og bogstaver. Denne form for dokumentation er til fordel for børnene. De kan se på det, de har lavet og det skaber dialog og styrker barnets sprog. Som tidligere nævnt, er denne dokumentation også med til at skabe et fælles sprog i barn-voksen relationen.

Piktogrammer

Piktogrammer er guld værd for børn. De er sprogudviklende, fordi piktogrammer visualiserer og tydeliggør hverdagens struktur over for det lille barn. Et barn i vuggestuen har ikke tidsfornemmelse, men de har fornemmelse for struktur. Derfor kan piktogrammer være med til at tydeliggøre hverdagen for barnet, hvilket kan skabe ro. Derudover skaber det et fælles sprog for både barn og voksen, som er sprogudviklende. Vi tænker ligeledes, at den ro, et barn kan opnå ved at få tydeliggjort hverdagen, kan være med til at give mere overskud til at lære sproget. Vi har her i huset besluttet, at vi skal have ens piktogrammer i hele huset. Vi ser os selv som ét hus og derfor er det vigtigt, at vi i hele huset også skaber dette fælles sprog og at vi som personale kan indtræde på en anden stue uden, at opleve tvivl omkring, hvad man skal med de konkrete piktogrammer.   

Hvad ved vi nu?

Vi ved, at dialogen/sprogbrug mellem voksen-voksen spiller en rigtig stor rolle for, hvordan børnene er sammen og snakker. Vi ved, at det er afgørende for et barns sprogudvikling om der bliver talt til eller med barnet. Vi ved, at piktogrammer understøtter barnets forståelse for sprog, da det visualiserer elementer fra dagligdagen. Ligeledes ved vi, at visualisering igennem dialogisk læsning og dagbog/billeder er med til at styrke barnets sprog og sprogforståelse; sproget er vigtigt at beherske, men må ikke stå alene uden sprogforståelsen (Bilag 1: Dagbog december 2020 – eksempel på Dialogisk læsning).

Vi ved, at det er afgørende, hvordan vi snakker til hvert enkelt barn og hvordan vi møder hvert enkelt barn. Vores stemme, valg af ord, valg af antal ord og hvordan vi præsenterer ordene, har stor betydning for, hvor åbent hvert enkelt barn er over for læringen. Ligeledes er vi nødt til at kende barnet, for at vide, hvordan vi skal sprogudvikle. Vi ved, at det er afgørende, at skabe aktiviteter, som kan være sprogstimulerende for alle. Børn lærer forskelligt, både måden vi udfører aktiviteten på og i hvilke rammer den udføres. At arbejde med sprog, at se på hvert enkelt barn og at dokumentere vores arbejde resulterer i, at vores viden vokser. Vi ved alt dette fordi vi ser en udvikling hos børnene igennem dagligdagens aktiviteter og forløb. Vi kan læse tykke bøger om, hvordan vi skal gøre, men i sidste ende er det børnenes udvikling, som viser os, om det vi gør, fungerer og det er med til at vise os en retning. Vi ser børnene på en helt anden måde, fordi vi arbejder konkret og dokumenterer. Som tidligere nævnt, at dokumentationen hjælper os voksne til at vide hvor, vi har været og hvor vi skal hen, hjælper denne måde vi arbejder med dokumentationen på også til at vide, hvad der kommer ud af vores arbejde, som leder til det store spørgsmål, hvorfor gør vi som vi gør?

Hvorfor bøvler vi?

Vi har igennem evalueringsprocessen fundet ud af, hvor svært det kan være at sætte ord på det vi gør og hvorfor vi gør som vi gør i forhold til sprog. Ofte når vi ender med at få en bøvle-kultur, skyldes det, at vi ikke får sat ord på og når vi ikke får sat ord på, mister vi rettesnoren. Men hvordan lærer vi, at sætte ord på? Det er så vigtigt, at forholde sig til fagligheden, for på den måde opretholder vi rettesnoren i forhold til at vide, hvorfor vi gør som vi gør. Vi fortolker alle sammen forskelligt og når rettesnoren i form af vores faglighed omkring bestemte emner flyder ud i sandet, så begynder vi at bøvle, for så ved vi ikke, hvor vi skal hen og vi har måske også glemt, hvor vi har været. Hvordan skal vi arbejde videre med at sætte ord på? Hvordan kan vi skabe en kultur og struktur, som hjælper os til, at sætte mere ord på og derved holde os til rettesnoren? Det er nødvendigt at være i løbende dialog om, hvordan vi lære at sætte ord på. Selve vejen til målet er en utrolig vigtig læring, fordi vi både vil lære om hinanden, men også om os selv. Det er okay, at det kan blive en længere proces, for på sigt vil vi stå stærkere og dét er vigtigt at huske. Vi er alle sammen forskellige, vi fortolker enkelte ord forskelligt, så derfor er vi sammen nødt til at afklare målet. Vi er nødt til at acceptere, at vejen til målet kan se forskellig ud for os alle, men hvordan vi kommer i mål er ikke det afgørende, det afgørende er, at vi kommer i mål. For nogle vil det føles som et Marathon, for andre vil det være et Marathon fuld af udfordringer undervejs og for nogle tredje vil det ligge lige til højrebenet, men uanset hvad, ved vi hvor målet er. Vi kender retningen og målet ligger for enden af ruten. Vi kan alle sammen lære noget af hinanden og den åbenhed og forståelse, er vigtig i sådan en læringsproces. Og hvordan lærer man at løbe et Marathon? Ved at blive ved og ved og ved. Ligesom børn har brug for mange gentagelser for at lære sproget, gælder det også voksne. Vi skal blive ved med at øve os og være sammen om det og en dag vil det sidde på rygraden.

Bilag 1

Dagbog december 2020 – eksempel på Dialogisk læsning
De sidste uger har vi læst julebøger gentagne gange: Malles juleaften, Cirkelines jul, Mille og mulle holder jul m.v. og i alle julebøger er der sne! Men hvad er sne? Nogle børn oplevede sne sidste vinter, andre har ikke. Nogle børn kan huske sne, andre skal hjælpes lidt på vej. 

Derfor har vi i dag leget med sne (Kartoffelmel, bodylotion og lidt glimmer som har været i fryseren). 

Vi sansede rigtig og legede hele fortællingen om Malles juleaften, hvor Einar sidder fast i sneen, hjælpes fri af vennerne og Malle’s traktor - børnene var vilde med aktiviteten og vi havde mange gode dialoger! Børnene syntes især at det var sjovt at gemme en lille elefant i lege-legen og sige “1,2,3, træk. 1,2,3 skub. Plop, og så kom Einar fri”.  Der blev også lavet snebolde og drysset med sne. Den pædagogiske bagdør var åben for de børn, der lige skulle se aktiviteten an. De havde mulighed for at lege med elefanten og traktor på pladsen ved siden af, men alle hænder endte dog i sneen.

Børnene har været opdelt i mindre grupper, hvor vi har skiftes til at være ved forskellige aktiviteter: sne, julebøger og konstruktionsleg (magneter). Børnene har været i den sammen gruppe og med den samme voksen. 

Bilag 2

Dagbog om Noahs rejse, fra d. 30.9.2020:

Pga. retningslinjerne i forhold til covid-19, kunne teatret ‘Noah’s rejse’ ikke vises her i vuggestuen. Vi er i stedet for så heldige, at teatret er optaget og vi kan se det digitalt. Det giver os jo nogle andre fede muligheder, så i dag har vi gentaget succesen og set det for anden gang. 

Vi følger Noah på hans rejse, hvor han sejler ud i verdenen og møder vilde dyr på sin vej. 

Det er regnvejr, det larmer med bilerne nede på gaden, hvor Noah bor og regnvejret laver store vandpytter, som Noah sejler afsted på. Sammen med katten, sejler han afsted og noget af det første han møder på hans vej, er et fyrtårn. 

Inden teatret gik igang på computeren sad alle børnene ude i gangen og ventede spændt, mens stuen forvandlede sig til en teatersal. Gardinerne blev trukket ned og der var dejligt mørkt og inden dørene blev åbnet, blev børnene præsenteret for de seks figurer, der i alt optræder i teatret. Det fangede alles opmærksomhed og sammen gik vi stille ind på stuen, satte os på madrassen og så gik teatret igang og alle var optaget af det. 

Imens alle på rød stue så teater, tog Valder sig en dejlig lang lur

I dag får alle børn på rød stue tre figurer med hjem. Det er Noah, katten og fyrtårnet fra teatret. Der er sat en magnet på alle figurer, så de kan hænges på køleskabet eller hvad man ellers har lyst til

På fredag ser vi igen teatret og der vil børnene få tre nye figurer med hjem. 

Årsagen til at ikke alle figurerne kommer med hjem på samme tid, er for at have fokus på de tre figurer(ord) ad gangen og at børnene kan fordybe sig i dem fra teatret derhjemme. I må rigtig gerne snakke med jeres barn om figurerne, som optræder i stykket og de vil måske også gerne selv fortælle lidt.

Bilag 3

Dagbog om ”Små synger” fra d. 10.9.2020
Alle stuer mødtes på græsplænen til fællessang. Små synger sammen handler i år om ’FÆLLESSKAB’. Sammen med børnene gik vi på opdagelse i sange, der handler om venskaber, følelser, bamser og forskellige fællesskaber. Fællesskab er, at flere er sammen om noget bestemt. Det kan måske være svært at forklare med ord for de mindste børn, men med sang er vi sammen om noget bestemt. Vi er sammen om tekst og melodi, sammen om bevægelserne og pauserne.
I et fællesskab er det vigtigt, at vi kan aflæse hinandens kropssprog, ansigtsudtryk og følelser, og fællesskabet styrkes, når vi hilser på hinanden, når vi ser på hinanden, og når vi føler os set. Man kan hilse på mange sjove måder, vi hilste ved at vinke til hinanden, give albue, med foden, numsen og skuldrene. Vi sang om ansigtsudtryk/ følelser, vi lavede sure ansigter, bange ansigter, og glade ansigter. Vi sluttede af med løbeleg