Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale

Personalet i Vuggestuen Rugvej er ansat her, fordi de med engagement, faglighed og begejstring har lyst til hver dag at komme på arbejde og være med til at skabe en dagligdag med leg, sjov og ballade – og med plads til alvor, glæde og begejstring, omsorg, anerkendelse og trivsel for såvel børn som voksne.

Vores fastansatte medarbejdere er vores pædagogisk leder, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og vores køkkenassistent. Herudover har vi tilknyttet et antal vikarer, hvoraf flere er tidligere medhjælpere, som arbejder for os under deres uddannelse. Vi er praktikinstitution og modtager jævnligt studerende fra de pædagogiske uddannelser. Derudover er vi en åben institution, som er imødekommende over for at modtage skoleelever i erhvervspraktik og voksne i jobtræning, såfremt det kan forliges med børnenes tarv.

Ledelse

Kira Mia Hayes er pædagogisk leder i Vuggestuen Rugvej. Hun kan kontaktes på mail: ih1x@kk.dk eller telefon: 21 53 07 86.

Klynge B

I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i grupper af flere institutioner, som vi kalder klynger. Vuggestuen Rugvej er sammen med seks andre institutioner en del af Klynge B i Brønshøj/Vanløse.

At være en del af en klynge skaber sammenhængskraft. Vi bruger de gode muligheder, vi har, til faglig fælles udvikling og vidensdeling på tværs - og sætter en ære i at sikre, at alle institutioner hos os har samme høje kvalitet, er optaget af omsorgsgrebet samt ikke mindst, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Det nære forældresamarbejde er en styrke i såvel børnenes liv som i vores pædagogiske praksis, og vægtes højt i alle institutioner i vores klynge.

Vi arbejder tæt sammen som ledelsesteam på tværs af klyngen, hvilket blandt andet sikrer kontinuerlig ledelse også ved ferie eller sygdom. 

Foruden Vuggestuen Rugvej består klyngen af:
Slottet 
Tusindfryd 
Haven
Vindsuset
Børnehuset Håbets Allé
Lærkereden 

Marialise Rømer er klyngeleder i Klynge B. Hun kan kontaktes på mail: marroe@kk.dk